Kun døde ting bevæger sig ikke

Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.

Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?

Det moderne liv er altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?

For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi nemlig fri fra det sociale i et kort øjeblik, væk er formål, aftaler og intentioner. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal ikke bruge solnedgangen til noget, jeg er ikke på tid, når jeg går vandrer en tur. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvert fald for en stund, der tillader genopbygning af ressourcer til igen at køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft,” skrev Nietzsche i det forrige århundrede.

Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.