Efterårs vandring i Jætternes fodspor.

Smukt efterårsvejr i fjeldet

Jeg har længe haft mit øje på Jotunheimen I Norge som fjeldområde til vandring. Området er nationalpark og kendt kendt for sine dybe dale, golde pas og høje tinder. I nationalparken ligger blandt andet Nordeuropas højeste bjerg kaldet Galdhøpiggen med sine 2469 meter. Det kan bestiges uden særligt udstyr. I området ligger en del bemandende og ubemandede hytter. De store hytter er velbesøgte året rundt.

Lejrplads første aften i passet

Min tur starter på Hovedbanegården i København en søndag formiddag. Foran mig venter ca. 12 timers kørsel nordpå. Derefter seks dage og omkring 96 kilometers cirkelvandring i fjeldterræn, inden turen går hjem igen mod Danmark. Jeg har med stigende optimisme holdt øje med langtidsudsigten for vejret i Jotunheimen den kommende uge. På denne årstid i de højder er det lidt et lotteri med vejret, men det ser lovende ud.

Stimarkering i fjeldet

Sent om aftenen omkring klokken 22 ankommer jeg til Bessheim hytteområdet, hvor teltet slås op ned til den store sø ved siden af hytten. Planen er, at efterlade bilen her i gratis parkeringen ved hytten, og starte tidligt mandag morgen på selve turen. Næste morgen klokken lidt i syv er jeg oppe og pakke telt og grej ned i rygsækken. Mosekonen har brygget en ordentlig gang fugtig dis her i 950 meters højde ved siden af søen. Den ligger kold og tyk, mens morgenmaden tilberedes og de sidste stumper klargøres.

Rener

Efter at have konsumeret en kop kaffe og en frysetørret morgenmad begiver jeg mig afsted ind og op i fjeldet. I løbet af den første times tid går jeg to en halv kilometer ind og vel omkring 250 meter op. Heroppe i 1200 meter på højplateauet skinner solen fra en skyfri himmel og disen lægger tyk i dalen bag mig.  Foran mig rejser fjeldene sig op i næsten 2500 meters højde. Jeg drejer nordpå og følger de røde stimarkeringer længere og længere ind i fjeldet. I løbet af den første dag passerer jeg fjeldsøerne Bessvatnet og Russvatnet med deres iskolde og klare vand. Førstnævnte vil jeg passerer igen på returen mod bilen på sidste dagen, når jeg krydser henover Bessegen.

I højfjeldet

Henunder eftermiddagen begynder jeg opstigningen til passet, der vil føre mig over til bjerget Glittertind. Jeg skal ikke op over det med følge dalen syd om. Inden jeg krydser passet slår jeg lejr i ved foden af Styggehøe en top på små 1880 meter. Lejren ligger i ca. 1600 meter, så jeg forventer en kølig nat. Om aftenen, efter jeg har spist min frysetørrede mad, begynder temperaturen også at falde hurtigt og soveposen kalder.

Smukke efterårsfarver

Tirsdag morgen, som jeg kigger ud af teltet, og overvejer en kop kaffe og noget morgenmad passerer en større flok rener min lejr. Efter at have pakket sammen følger jeg dem op og henover passet, og fortsætter ned mod Glitterheim hytten der ligger i 1300 meter for foden af Glittertinden. Netop som jeg nærmer mig Glitterheim hytten begynder det at småregne og vinden tager til. Jeg snupper en hurtig kop kaffe i hytten og tjekker en vejrudsigt inden jeg begiver mig syd og vest på ved foden af Glittertinden. Jeg følger dalen rundt indtil jeg stiger op gennem Veslglupen passet og bryder ud i strid modvind og regn på Skauteflye plateauet i 1600 meters højde.

Grå vejr ruller ind

Vejret og landskabets goldhed med blokmark så langt øjet rækker gør at området lynhurtigt bliver døbt til Mordors Slette med henvisning til Ringenes Herre. Sidst på eftermiddagen stilner regnen af, men vinden er stadig stærk, som jeg nærmer mig Visdalen og Spiterstulen hytten. Det er planen, at jeg vil telte her ved hytten i 1100 meters højde, og den skal fungere som base for en bestigning af Galdhøpiggen dagen efter. Ved hytten finder jeg ud af, der er varslet storm hele natten og næste formiddag med vinde på 18 sekundmeter i dalen og 24 sekundmeter på toppen. Med det i mente finder jeg en beskyttet teltplads, og gør mig klar til at ride nattens storm af i mit telt.

Lejrplads i en af de grønne dale

Onsdag morgen beslutter jeg mig for at aflyse turen til toppen, det er minusgrader deroppe, og i den vind vil windchill faktoren være ekstrem høj, og jeg har været der to gange før senest i juni i år i strålende solskin. I stedet tager jeg en overligger formiddag indtil tidlig eftermiddag, hvor vinden stilner så meget af, at jeg igen kan bevæge mig ind i fjeldet. Den tid, jeg vinder, ved ikke at topbestige Galdhøpiggen gør, jeg kan tage det helt rolig de næste dage. På vej op igennem Visdalen er vinden stadig kraftig, men den aftager efterhånden som dagen skrider frem, og som jeg står og nyder udsigten krydser to rener Visa floden få hundrede meter fra mig. Henunder tidlig aften slår jeg lejr inden opstigningen til Urddasdalpasset i strålende solskin, hvilket gør fjeldet står utroligt smukt i efterårsfarverne.

Højfjeldssø

Torsdag morgen starter grå og diset, men efterhånden som jeg kommer op gennem Urdadaspasset får solen magt. I passet passerer jeg en række høje fjeldsøer med deres smukke kolde klare vand. Selve passet krydses i næsten 1700 meter, før det går nedad igen mod Storådalen i 1100 meters højde, hvor det smukke vandfald Hellerfossen ligger. På bredden ved søen inden vandfaldet snupper jeg en lille morfar, mens jeg kigger på fjeldørrederne, der hapser de mange små tordenfluer, der ligger og flyver i overfladen. Næste gang tager en jeg fiskestang med sværger jeg for mig selv. Efter en times tid går jeg det sidste stykke ned i dalen og slår lejr.

På vej op gennem Visdalen

Fredag begynder, som stort set alle de andre dage, med en opstigning til Memurutunga plateauet i 1500 meters højde. Undervejs på dagens rute går jeg på de høje skrænter, der ligger ned mod den store Gjendesø 500 meter under stien. Dagens mål er hytten ved Memurubu, hvor jeg har planlagt at overnatte i deres teltområde. Dagens vandring er relativt afslappet. Jeg kan godt mærke at kroppen er ved at komme i flow med hensyn til at gå i det kuperede og vanskelige terræn. Dagen byder på noget regn, så den sædvanlige på og af med regnjakke dans gentages et par gange. Sidst på dagens skinner solen og, det sidste stykke ned mod hytten gås med oprullede ærmer og udluftningslynlåsene i bukserne vidåbne. Fredag eftermiddag ankommer jeg til Memurubu hytten, og slår mit telt op ned til Gjendesøen i 1000 meters højde, der hvor Muru floden, som jeg har fulgt på det sidste stykke, udløber i søen.

Gjendesøen

Lørdagen starter igen med en opstigning, og en stejl en af slagsen op mod Besshøe. Inden toppen drejer ruten øst på ud mod og over Norges mest berømte vandrerute, der går henover Bessegen for at slutte tilbage ved bilen henunder eftermiddagen. Desværre er vejret skiftet, og i stedet for sol er der lave skyer og regn, mens jeg krydser henover og opad den 200 meter høje og knivskarpe Besseg. Med Gjendesøen på den ene side og Besssøen på den anden. En oplevelse som ikke kan beskrives, men skal erfares selv. På toppen drejer jeg nordpå og følger en sti tilbage mod Bessvatnet fra den første dag, inden jeg går nedad tilbage mod turens udgangspunkt ved Bessheim hytten, hvor bilen holder. Efter en hurtig gang tøjskift, peges bilen mod København og hjem. Friluftsliv er tilfredshed, og som Sokrates har sagt, ”tilfredshed er naturlig rigdom, luksus er kunstig fattigdom”. 

Pakkeliste:

Navn	Kategori	Vægt	Enhed
Gossamer Gear Mariposa	Rygsæk	957	gram
Tarptent Notch Solid Inner	Telt	921	gram
As Tucas Sestrals quilt	Soveudstyr	696	gram
Exped Hyperlite liggeunderlag	Soveudstyr	353	gram
Aclima Lightwool Boxers	Tøj	65	gram
Aclima Lightwool Hoodie	Tøj	250	gram
Cap	Tøj	64	gram
Lundehags Makke bukser	Tøj	496	gram
No Grad Aero Belt	Tøj	64	gram
Patagonia Houdini Windshirt	Tøj	115	gram
Smartwool PHD Ultralight strømper	Tøj	44	gram
Buff halv	Tøj	26	gram
Berghaus Hypertherm Hoodie	Varmt tøj	227	gram
Inov8 Merino trøje langærmet	Varmt tøj	158	gram
Aclima Merino underbukser lange	Varmt tøj	165	gram
Chocolate Fish Merino Beanie	Varmt tøj	34	gram
Handsker	Varmt tøj	55	gram
Dexshell vandtæt strømper	Varmt tøj	78	gram
Berghaus Mount Asgard Goretex Pro Smock	Regntøj	306	gram
Montane Minimus Rainpants	Regntøj	199	gram
Zpacks Skalluffer	Regntøj	39	gram
Inov8 Roclite 295	Sko	731	gram
Dirty Girl Gaiters	Sko	44	gram
100 gram Gas	Køkken	184	gram
Jetboil Sol TI	Køkken	238	gram
Evernew 1,5 liter vandflaske	Køkken	41	gram
Drikkeflaske	Køkken	68	gram
Kniv, hjemmelavet	Køkken	114	gram
Ti Long Spoon	Køkken	16	gram
Mad til seks dage	Mad	4500	gram
Garmin Fenix	Navigation	83	gram
Gossamer Gear Poles	Vandrestave	276	gram
Lumix Kamera	Foto	230	gram
The StickPic	Foto	12	gram
Joby Gorilla Pod	Foto	166	gram
Kindle E-Reader	Diverse	200	gram
Numa Rider solbriller	Diverse	25	gram
Petzl Headlamp	Diverse	81	gram
Powerbank 10.000 mHa	Diverse	237	gram
Rep / FØHJ Kit	Diverse	255	gram
Sawyer Mini filter	Diverse	64	gram
Håndklæde	Diverse	29	gram
Sikkerhedskit (fløjte, lille lygte, snor, kniv)	Diverse	107	gram
Hygiejne kit	Diverse	161	gram
Sony Xperia 5	Telefon	120	gram
I alt		13294	gram

Kun døde ting bevæger sig ikke

Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.

Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?

Det moderne liv er altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?

For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi nemlig fri fra det sociale i et kort øjeblik, væk er formål, aftaler og intentioner. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal ikke bruge solnedgangen til noget, jeg er ikke på tid, når jeg går vandrer en tur. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvert fald for en stund, der tillader genopbygning af ressourcer til igen at køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft,” skrev Nietzsche i det forrige århundrede.

Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.