Gear til 4 dage på Höglandsleden

Hvad har en Ultralighter i rygsækken til en 4 dages tur på Höglandsleden i maj.

Henry David Thoreau

I dag er det Henry David Thoreau's fødselsdag... hurra, hurra, hurra.

Er man til det enkle liv i pagt med naturen, så er man stødt på ham her på et tidspunkt i sit liv. Manden levede 1817 til 1862 og er kendt som forfatteren af en række banebrydende (i sin samtid) værker. Mest kendt er nok han bog Walden og hans essay om Vandring. Han var glødende pacifist og hadede statslig indblanding i det personlige liv. Han mente at livets mysterier kunne afdækkes i naturens kredsløb. Han drog derfor ud i skoven, byggede sin egen hytte ved en sø (Walden Pond) og boede der i to år, 2 måneder og 2 dage.

For at fejre hans fødselsdag og vise at hans ord, for sin vis stadig er gælden idag, kommer her en række Thoreau citater, som er lånt på nettet.

Vær realistisk:

“If you have built castles in the air, your work need not be lost; that is where they should be. Now put the foundations under them.”

Vær dig selv:

“...be yourself – not your idea of what you think somebody else's idea of yourself should be.”

Drøm stort:

“I learned this, at least, by my experiment: that if one advances confidently in the direction of his dreams, and endeavors to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in common hours.”

Lyt til musikken:

"If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away."

Slap af:

"A broad margin of leisure is as beautiful in a man's life as in a book. Haste makes waste, no less in life than in housekeeping. Keep the time, observe the hours of the universe, not of the cars."

Hav en passende dosis moral:

“Do not be too moral. You may cheat yourself out of much life so. Aim above morality. Be not simply good, be good for something.”

Træn din hjerne og din krop:

“As a single footstep will not make a path on the earth, so a single thought will not make a pathway in the mind. To make a deep physical path, we walk again and again. To make a deep mental path, we must think over and over the kind of thoughts we wish to dominate our lives.”

Lev nu:

“What lies behind us and what lies ahead of us are tiny matters compared to what lives within us.”

Lev i fælleskabet:

"Could a greater miracle take place than for us to look through each other's eyes for an instant?"

Vær åbensindet:

"It is never too late to give up your prejudices."

Less is more:

"A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone."

Ultralight?

Mange taler om det, men få gør det.

Enhver friluftsudstyrs producent, med respekt for sig selv, har efterhånden Ultralight produkter, nogle godt nok mere Ultralight end andre, men hvad er fænomenet egentligt? Hvor kommer det fra? Er budskabet overhovedet interessant mere?

Baggrunden for fænomenet og ordet Ultralight starter i 1992, da en mand ved navn Ray Jardine udgiver sin bog ”The Pacific Crest Trail Hiker’s Handbook”. Bogen var i USA, og nu til dels i Europa, startskuddet til en revolution i den amerikanske vandreverden, godt nok en lille en, men trods alt stadig en revolution. 

Ray Jardine, selv, var meget inspireret af den amerikanske kvinde kaldet Grandma Gatewood. Hun var en bondekone fra midtvesten og mor til elleve børn. I 1955 vandrede hun Appalachian Trail fra Georgia til Maine. I alt små 3500 km. Med sig, medbragte hun en tarp lavet af et badeforhæng. På fødderne havde hun et sæt normale sko, og over skulderen var slængt en kornsæk. Hun var på det tidspunkt 67 år gammel, og hun gennemførte alle 3500 km på en sæson. Hvad de ”over there” kalder en ”thru hiker”. I dag er hun selvfølgelig en legende i vandreverden i USA. Six Moon Design har endda opkaldt udstyr efter henden. En Gatewood Cape :-)

Mike Clelland tegning fra Ultralight Backpacking Tips

Ray Jardines bog skelner mellem det at være traditionel vandrer med kommercielt købt og traditionelt valgt udstyr, samt en tendens til at medbringe alt ens grej. Uden hensyntagen til, hvad man egentligt reelt har brug for. Det var i stærk kontrast til hans egen minimalistiske tilgang til friluftsudstyr, og hans på det tidspunkt meget avancerede teknikker og ideer, om kun at medbringe det absolutte nødvendige, man havde brug for på ens tur. Derudover skriver han i sin bog, også en del om hvordan man kan lave og sy eget udstyr.

Ray Jardine hyldede, i bogen, Grandma Gatewood, fordi hun, i hans øjne, personificerede hans egen tilgang til det, at være minimalist. Ray Jardine kaldte sig ikke Ultralighter. Det var først senere, at det ord blev hæftet på hans systematiske og minimalistiske vandrestil. Ray Jardine var også den første, der introducerede konceptet om de ”Tre Store”, som er dit sovesystem (pose og underlag), dit shelter system (telt eller tarp) og din rygsæk. De tre ting, hvor du hurtigst og mest effektivt kan spare udstyrsvægt, for nogle måske endda flere kilo på den samlede vægt.

Ray Jardine hyldede også en række principper, som henover tid og i samarbejde med andre blev til ”principperne” for Ultralight vandring.  Disse er et sæt værdier, som var designet til at hjælpe vandreren med overgangen fra den traditionelle tilgang til vandring, og over mod en filosofi om, at mindre kan gøre det samme, Og måske endda forstærke ens oplevelse i udelivet. 

Ultralight principperne er vigtige, fordi det er dem, der ligger til grund for selve Ultralight filosofien. De er med til at definere Ultralight begrebet, så det ikke bare er et kommercielt ræs for at købe den letteste rygsæk, den letteste sovepose og det letteste telt, for derefter stadig at hælde alt ens udstyr ned i sin nye minimalist rygsæk, og begive sig af sted uden yderligere omtanke for, hvordan evner og udstyr hænger sammen. 

Ray Jardines sidste input til det, der i dag kaldes Ultralight, var konceptet om, at hvis du bevægede dig ud i naturen, så krævede det ikke kun letvægtsudstyr, men også at du havde udviklet nogle teknikker og evner, der gjorde du kunne klare dig og stadig være komfortabel både fysisk og psykisk med din nye minimalistiske tilgang til vandring. 

I hans øjne var traditionelt og kommercielt udstyr designet til at tage det ”vilde” ud af naturen. Hvorfor skulle man lære kort og kompas, når GPS’er og andet elektronisk udstyr gjorde det overflødigt, hvorfor skulle man tænke over ens teltplads når teltene og soveposen var designet til at holde i alt slags vejr og vind. Hans tankegang var derfor enkel. Jo mere man reducerede sit udstyr, jo mere var man nød til at have mellem ørerne, når man var i naturen. 

Den konklusion er jo ikke specielt revolutionerende i sig selv. Og dog alligevel lidt, specielt set i lyset af vores forbruger samfund, hvor vi alle suser ud, og køber mere grej, end vi reelt har behov for. Læg til dette producenternes insisteren på, at den sidste nye lille latterlige detalje på rygsækken er super vigtig for lige netop, at højne min friluftsoplevelse en smule mere end før dimsen. 

I det lys er det rart at stoppe op engang i mellem, og tænke lidt på, at Ultralight måske nok er blevet perverteret og fordrejet over i ofte kun at handle om, at indkøbe det seneste stykke überletvægtsgrej. I stedet stop op og tænk på, at det rigtige budskab er, at det handler om at komme afsted med det du har, og evnerne til at bruge det på en måde, hvorved du stadig føler dig sikker og komfortabel. 

Når du er der, så er du i princippet en "Ultralighter", og vægten på dit grej er blevet uvedkommende. 

Kivik og rundt om Brösarps Bakker

Endelig tur igen! Frie ånder har brug for frisk luft, sagde denne herre!

Beklager, men kunne ikke stå for dette billede.

Jeg havde på min Facebook side lavet en fællestur under navnet Ultralight Vintertur. Vi endte med at være tre afsted som var Thomas fra Hillerød, Henrik fra Greve og mig. Henrik og jeg har efterhånden nogle ture sammen, men Thomas var ny i denne sammenhæng og ikke helt "skruet" ind vægtmæssigt, men han var på vej, sagde han selv. I sidste ende betyder det jo ikke meget for udbyttet af turen, altså udover at, han, endda som den yngste og i god fysisk form, på hjemturen i bilen trængte til søvn på bagsædet, mens de to gamle "letvægtere" foran ikke var nær så trætte af de sammenlagt små 60 kilometer. Endnu engang blev det dermed bevist, at der ikke er nogen gode argumenter mod at nedsætte vægt og volumen på rygsækken og dens indhold.

Solopgang over Brösarps Bakker

Vi satte Henriks bil i Kivik, og gik ned mod havnen og nordpå langs kysten mod Haväng og Brösarps Bakker (kort på link), hvor rundruten havde sit udgangspunkt. Klokken var allerede omkring 15.30 så vi havde ikke alt for mange timers lys tilbage. Eftermiddagslyset var fantastisk nede ved vandet. Solen stod lavt, og der var ikke meget varme at hente i den.

Fantastisk lys på stranden mens vi gik nordpå fra Kivik

Op langs kysten går leden langs vandet henovr et par små åer. Vi valgte at gå i kanten af sand og små skov. Efter Häveng drejer leden ind mod Brösarp, og der kommer et stykke på asfaltvej. Humøret var højt i det fine vejr, og snakken gik om alt og intet.

En venlig sjæl havde sat en stol til at nyde aftenen

Efter vi passerede jernbanen drejede ruten op i en lille skov, hvor vi fandt en fin lejrplads ikke langt fra en å. To telte og en tarp kom op, samlet vejede alle tre ting omkring 2,5 kilo (1200, 1000 og 300 gram), pænt ultralight, hvis vi selv skulle sige det. Thomas gjorde et hæderligt forsøg på et bål med vådt brænde, men i sidste ende var vi i poserne omkring kl. 20.30, klar til 10 timers søvn.

Henrik og Thomas på kreten i diset morgenvejr.

Næste morgen var vi afsted omkring kl. 6.30, det var diset. En lille fejl betød vi kom ind i gennem byen Brösarp. Tilbage på ruten spiste vi morgenmad og drak kaffe ved Torparebron. Her var også et opvarmet toilet, meget fine forhold, der blev udnyttet til fulde.

Øverste del af Skånes største vandfald på sammenlagt 24 meter

Videre på ruten kom vi forbi Hallamölla, der er Skånes største vandfald. Ved Alunbruket skiller ruten sig, og man skal huske at dreje nordpå ellers kommer man ned mod Ystad. Vi fortsatte op mod kirken i Hörröd. Kæmpekirke i så lille et samfund, hvor alle haner var frostlukket. Henrik var begyndt at drømme om cola og kanelbulle, og han satsede på at næste lille by ville have en lille lokal ICA.

Mit hjem på anden dagen

Desværre for ham viste det sig at være en samling sommerhuse. Vi tankede op på vand og fortsatte ind i skov igen med kurs mod Äskebjär, hvor vi havde udset os en lejr for foden af udsigtspunktet. Det var hundekoldt da solen gik ned, og efter aftensmaden traskede vi op til udsigtspunktet og kiggede lidt stjerner, inden vi fortrak til soveposerne.

Daggry på Askebjerget

Om morgenen var der is i min drikkeflaske, og jeg konstaterede mine bukser var meget kolde at få på igen. Det giver altid en lille dans og forskellige udbrud inden varmen vender tilbage. Henrik havde været oppe siden meget tidligt, men tror du han havde lavet morgenkaffe? Efter en kort foto session på udsigtspunktet, i en meget kold vind, begav vi os videre gennem den flotte Drakamöllan nationalpark. Derefter kommer man ind i skov og går ned mod Torparebron, hvor vi igen spiste morgenmad og drak kaffe.

På vej tilbage mod Kivik på Backaleden imen en meget kold vind blæser

Jeg havde hørt fra pålidelig kilde, at man fra Brösarp kunne gå langs en gul rute, der hedder Backaleden. Den skulle være mere interessant end den officielle fra Österlenleden. Så sagt, så gjort. Ruten gik meget kuperet gennem små dale, over bakker og kreter, og var ganske smuk. Ved kysten drejede vi sydpå og fulgte denne mod Kivik og en kop kaffe på den lokale café i byen. En ganske afvekslende og interessant tur i Brösarps Bakker, som jeg gerne anbefaler. Fra Kivik og tilbage igen var der vel omkring 60 km, som vi tilbagelagde på 2½ dag.

Lidt om grej.

Katabactic Gear er begyndt at producere rygsække, og jeg var så heldig at have nok en af de første i Europa med på denne tur. Helios 55 i cuben fiber. Rygsækken skal yderligere testes, og hvis den fortsætter de gode takter, kommer den i en webshop nær dig snart. Jeg var meget tilfreds med dens fit og opbyging.

Nye bukser i form af Makke fra Lundehags. Jeg har ikke fundet de "perfekte" bukser endnu og Makke var et nyt skud i bøssen. Lækre bukser, men ikke vinterbukser, og generelt for mange lynlåse. De har dog et virkeligt godt fit med stretch. De kommer med på næste tur også.

Berghaus har givet mig en Smoulder fleece med hætte. Den hidsige røde, du kan spotte på ovenstående billede. Den viste sig at være rigtig god som mellemlag mens jeg vandrede, men var ikke i nærheden af at være varm nok under pauserne, hvor den tykke puffy jakke kom frem.

Vil du med på næste tur?

Kunne du tænke dig at komme med på en tur, så er de helt gratis. Præmissen er fælleskab, hygge og inspiration. Du skal selv stå for alt dit grej og omkostninger. Ligenu er der en tur her den 27 marts til Blekingleden og en igen til maj til H¨glandsleden. Du ser mere og tilmelde dig på Backpackinglight.dks facebook side under begivenheder.

Tilbageblik på 2014

Et nyt år med nye ture står for døren. I den sammenhæng synes jeg det er på sin plads at skrive lidt om hvad nyt udstyr jeg og andre forærede mig i 2014.

Jeg har tidligere lavet en blogpost omkring grej der virker for mig, og jeg henviser stadig til den, da denne blogpost mere handler om det jeg har skiftet.

Sagt på en anden måde, hvilket grej blev vejet og ikke fundet for let, men derimod for tungt ;-)

Hyperlite tarp med Katabatic bivy og Montbell Down Hugger #5 sovepose

Soveposer.

Jeg har i mange år sværget til quilten som sovepose, den har virket for mig og mine trofaste GoLite Ultralite quilte har været mig trofaste venner i koldt og vådt. Jeg havde både 1+ og 3 sæsoners modellerne, kombineret har de holdt mig varm selv under -10 grader. GoLite valgte sidste år at gå konkurs, men på det tidspunkt havde jeg skiftet dem ud. Hvad fik mig til til at skifte, og hvad har jeg skiftet til.

Montbell lancerede i 2014 deres Down Hugger 900. Der kom både en sommer model og en tre sæsoners model. Kaldet #5 og #2. Modellerne er konstrueret således de smyger sig til kroppen og minimerer kuldebroer. Derudover er Down Hugger 900 lavet innovativ i fremragende kvalitets materialer, som du skal være lidt varsom med behandlingen af, specielt hvis du sætter lynlåsen fast i stoffet, som jeg erfarede på den hårde måde. Heldigvis ikke noget som et lille stykke gaffa tape ikke kunne fixe. Down Hugger 900 #5 var endda lettere end min Ultralite 1+ quilt, så skiftet var en no brainer. Jeg har benyttet Down Hugger modellerne siden maj sidste år, og er yderst tilfreds med både brug og specifikationer.

Min vintersovepose er stadig min Cumulus Tenqua 700.

Mit underlag er grundlæggende stadig det samme Exped Synmat UL 7. Selvom jeg gennem de seneste par år har prøvet mange flere feks. Thermarest, Klymit, Nemo, mammut og andre.

Fuldt læsset Hyperlite Windrider med Pacerpoles i baggrunden White Mountains

Rygsæk.

En del af det jeg gør er at teste nye modeller, når de kommer på markedet. Jeg har i gennem de sidste år skiftet primært mellem to modeller rygsække afhængigt af behov. Disse er Ultralight Adventure Equipment (ULA) Ohm 2 og Hyperlite Mountian Gear (HMG) Windrider. Igennem den seneste periode er HMG modellen mere og mere blevet min "go to" rygsæk. I 2014 lancerede Six Moon Design (SMG) en ny serie af rygsække, hvor jeg fik mulighed for at prøve deres Fusion 50 model. SMG kombinerer en relativ letvægt med evnen til stadig at bære en tung byrde på en komfortabel måde. Jeg havde Fusion 50 med på flere ture, og min vurdering af den er meget positiv, den lever op til specifikationerne. I sidste ende fik den ikke skubbet HMG væk fra min personlige førsteplads, men det var et tæt løb.

Flere har sagt til mig, at jeg skal prøve både Laufbursche og Gossamer Gears rygsække. Begge har jeg vejet (Gossamer prøvede jeg i USA) og fundet specielt deres hoftebælter og interne rammer for lette. Alt andet lige så foretrækker jeg stadig rygsække med rygstivere og bælter der kan tage lidt vægt. Gossamer Gear har dog redesignet nogle af deres, og det skal jeg se lidt nærmere på i fremtiden.

Jeg skal lige indskyde at jeg for nuværende har en ny "udfordrer" på vej, da Katabatic Gear netop har lanceret en serie af rygsække, så min HMG skal ikke føle sig for sikker.

Tarptent Notch, Caldera Sidewinder og Hyperlite Windrider rygsæk

Telt.

Mit telt har i flere år være Tarptent Moment modellen. Super enkelt og nemt telt som kunne bruges i stort set alle sammenhænge. Vægt omkring et kilo og en lille volumen, samt en størrelse der betød jeg kunne ligge komfortabelt og sidde op på midten. En apsis på begge sider med plads til sko og rygsæk. Alt i alt havde jeg ikke brug for mere...... Lige indtil Tarptent lancerede deres Notch model, som essentielt kan det samme som Moment bare uden brug af stænger, det sættes med dine vandrestave i stedet. Det tog mig nogen tid, men i sidste ende kapitulerede jeg og solgte mit Moment og købte Notch i stedet. Et valg jeg ikke har fortrudt, det har været mit trofaste hjem væk fra hjemmet siden.

Jeg testede i efteråret SMGs Skyscape Trekker, som var en okay positiv oplevelse, det har dog nogle mangler i forhold til Notch, men det afspejles også i både pris og vægt.

Fra tid til anden benytter jeg mig også af en Hyperlite Mountain Gear cuben tarp, gerne parret med en Katabatic Bristlecone bivy.

Køkken.

I lyset af jeg skulle lave "rigtig" mad på nogle ture i 2014, havde jeg lidt problemer med størrelsen på min 750 ml Tibetan gryde, ikke så meget volumen men mere diameteren på den. Jeg valgte derfor at købe en Evernew 900 ml gryde, hvilket også betød jeg var nød til at skifte min Trail Design Caldera til en Sidewinder model for at passe gryden. Noget der krævede lidt overvejelse, mest på grund af at jeg så ville være nød til at have en separat kop med, hvor før i tiden virkede Tibetan gryden også bare som kop. Evernew var dog så flinke at forære mig en lille 400 ml Ti kop med et billede af Mt. Fuji, som dog stadig vejer 67 gram.

Klar til frokost ved Thoreau Falls i White Mountains

Sko.

Ikke et kæmpe skifte, men Inov8 Terroc skoene jeg tidligere har været meget glad for laves ikke mere, og den sidste model fik en smallere snude, hvilket betød lidt sammenpressede tæer for mit vedkommende. I stedet begyndte jeg at gå i mine Inov8 295 sko, nogen jeg ellers kun tidligere har løbet i. De fik mig uden problemer igennem tre ugers vandring på Applachian Trail. Dem vil jeg fortsat bruge.

Henover efteråret testede jeg et par Merrel sko. Nogen jeg stadig går med til hverdag med hunden. De var også med på sidste tur fra Ystad til Kivik.

Strømper.

Wooleators fra Defeet blev pludselig svære at skaffe, så henover sommeren fik jeg mulighed for at prøve Smartwools PhD UL Micro strømper. De er rigtig gode, men holder desværre ikke så godt og slides hurtigt op, hvilket gør dem til en lidt dyr fornøjelse.

Tøj.

Et område hvor der heller ikke er sket de store revolutioner. Jeg leder stadig efter gode vandrebukser. Sidste skud på stammen er Makke bukser fra Lundehags, men jeg har ikke gået så meget i dem endnu. Sidste halvdel af 2014 bød primært på Montanes Terra bukser, som jeg egentlig synes er gode, så 2015 byder nok på mixet brug mellem de to modeller.

En anden ny anskaffelse er min Cumulus Climalite Pullover, den erstatter min Thermawrap fra Montbell, som ikke var varm nok til vinterbrug. Jeg har brugt den henover vinteren og den er dejlig varm, selvom den fylder lige en tand for meget, men det overlever jeg nok.

Berghaus tilbage i Danmark

Berghaus er ikke noget nyt navn, heller ikke i Danmark, Mærket havde indtil for en årække siden en plads i de danske butikker. Jeg er ikke vidende om, hvorfor det ændrede sig, og Berghaus gled ud i den danske grejmørke, men væk var de pludselig.

I am in tøj heaven

I England lever Berghaus (ja man skulle egentligt tro det var tysk) i bedste velgående og anses på det engelske marked, som et af de mere innovative og udfordrende brands, som samtidigt også klarer de klassiske dyder indenfor friluftslivet. På den anden side, så kan det jo ikke komme bag på en, når man tænker på det engelske vejr, så må de englændere jo vide en ting eller to om at lave tøj der kan klare lidt regn og blæst.

For mig personligt har jeg længe kigget på Berghaus, specielt den serie af produkter der enten tilhører deres Extrem serie eller deres Vapourlight serie. For to år siden købte jeg denne Mount Asgaard Smock , som på daværende tidspunkt var den letteste Goretex Pro jakke på markedet, og vist stadig er, men desværre laver de den ikke mere. Det er min trofaste regnjakke, nå jeg forventer dårligt vejr. Sidste år tilføjede jeg et par Vapour Goretex Active regnbukser og en Smoulder Fleece til min voksende Berghaus samling. Alle tre ting er ting, der er fast inventar på mine ture eller i min dagligdag.

Berghaus gør noget som ikke mange andre producenter gør dem efter. De har deres helt egen særlige innovative Research & Design afdeling, som går under navnet MtnHaus. Denne afdeling har i gennem de seneste år designet nogle helt unikke og innovative produkter. Alene af den grund burde man kigge mere på Berghaus herhjemme.

I Danmark er det Berghaus Nordic, der står for distributionen, de har hovedsæde i Norge, og det har taget dem lidt tid at komme til Danmark, men nu er de her endelig. Jeg var så heldig sidste uge, at være inviteret på besøg til kaffe og fremvisning af de kommende kollektioner. Og lad mig bare slå fast.... Hold da helt kæft, det er kvali og kram. Jeg kunne have slået Peter, der er Brandmanager i Danmark, ned og løbet med alt, han havde hængende i størrelse large.

Samlede billede af de produkter jeg nævner (beklager billed kvaliteten).

Jeg vil tillade mig at fremhæve et nogle enkelte produkter, der talte helt specielt til sådan en "letvægter" som mig.

Ramche Hyper Down Jacket, med 50 gram 850 fill hydro down til en samlet vægt på 179 gram, med såkaldt body mapping der gør den varmere omkring kropskernen. Pris ca. 2495,-

Smoulder Hoody Jacket, som er den nyeste udgave af en fleece jeg allerede ejer. Den er i Polartec Powerdry, som gør den strækker sig med kroppen i et kropsnært fit. Forbavsende meget varme til en samlet vægt på 347 gram. Den har derudover en god hætte.

Vapourlight Hyper Smock, Berghaus selv kalder den "den letteste vandtætte jakken i verden", jeg aner ikke om det er sandt, men let er den. Den er i deres egen Hydroshell Hyper membran som de siger 15.000 mm vandtæt og ånder med 10.000 g/m2/24 timer. Hold fast, den vejer kun 75 gram og er stadig true to size. I min erfaring så skal jeg i xlarge for sådanne minimalist jakker, men jeg passede faktisk denne i large endda med en Smoulder fleece indenunder. Pris omkring 1295,-

Vapourlight Smock

Vapourlight Hypertherm Hoody. Endnu en verdens letteste syntetiske mellemlag i følge Berghaus (den på linket har ikke hætte, men det har den nye). Isoleringen er i Berghaus egen Hydroloft Elite, der som navnet antyder er mere vandresistent end normal syntetisk fiberfyld. Jakken kan vendes om du ønsker en en smule mere (ca. 10% målt i laboratorier) varme eller åndbarhed. Under alle omstændigheder vejer den kun 221 gram. Jeg kan godt indrømme, at jeg skal have en til mig selv, da jeg tror den vil være en fabelagtigt godt mellemlag til kolde dage eventuelt under en skaljakke, og et godt yderlag til knap så kolde/tørre dage. Pris omkring 1895,-

Hypertherm Hoody

Sidst men ikke mindst skal jeg fremhæve denne, som jeg tror vil være en vinder hos danskerne, da den rammer helt rent ind i danske fugtige efterår/vinter/forår forhold. Både som en friluftslivs jakke, men også som en hverdagsjakke der kan tåle noget skodvejr.

Asgard Hybrid Jacket. Den har såkaldt body mapping teknologi med Hydrodown på kropskernen og Hydroloft syntetisk fiber i resten af jakken. Dette gør at den giver varme, der hvor du har behov, og skulle der komme en gang regn, så er det fiberen der tager det værste vand, og den isolerer stadig bedre. Dunene er såkaldte vandresistente og denne kombination gør, at jeg kunne forstille mig at jakken er særligt velegnet til danske forhold. Samlet vægt 428 gram. Pris omkring 2495,-

Derudover kiggede jeg på Vaourlight Fast Hike bukser og mange andre lækre ting. Jeg ser hvertfald frem til at kunne præsentere og repræsentere Berghaus produkter i fremtiden. Jeg kan kun forestille mig, at de fleste ligesom mig vil synes, at her er tale om kram og kvalitet.