Österlenleden fra Ystad til Kivik

Det er altid hyggeligt at vandre med andre. De sidste år har jeg derfor en gang i mellem arrangeret såkaldte Ultralight ture. Den første var vel for fire år siden på Øhavsstien fra Faldsled til Svendborg. Præmissen for turene har altid været "hike your own hike", som har betydet, at man forventes at være selvkørende med alt transport, udstyr og mad. Turene er ment som inspiration fra og møde med andre ligesindende vandrefolk. På denne tur fra Ystad til Kivik var vi fem, som mødtes en mørk torsdag aften i slutningen af november på Ystad station. 

Gråt vejr og gråt skæg

Den første aften gik vi ca. fem kilometer ud og stealth campede i et lille stykke skov før Nybrostrand. Næste morgen startede vi samlede lige omkring det blev lyst. Morgen maden blev indtaget på den, nu sæson lukkede campingplads ved Nyboderstrand. Vejret var gråt med gråt på, men det holdt nogenlunde tørt. 

Hammars backar på vej mod Kåseberga

Temperaturen var omkring en 8-10 grader med vindstille, så ikke specielt koldt for årstiden. Jeg kunne klare mig med en merino hoodie fra Aclima inderst og min windshirt fra Montbell som yderlag. Dagens vandring bød på flot kystvandring i Hammars backan på vej ned til Kåseberga, hvor det store vikinge stenskib Ales stenar ligger.

Ales stenar

Turen fortsatte mod Hagestads naturreservat, med dets store fygesandsområder. Omkring Sandhammaren gjorde vi et lille holdt, mens vi blev samlet igen. Nogen var gået igennem reservatet og andre havde fulgt stranden. 

Den gamle redningsstaion ved Sandhammaren.

Ved Sandhammaren ligger der et fyr og den gamle redningstation. Dagen var ved at gå på hæld som vi fortsatte ned langs stranden på udkig efter en lejr plads, der kunne rumme os alle fem (fire telte og en hammock).

Sandhammaren strand

Vi slog lejr et stykke fra stranden, lige ved siden af en af de gamle koldkrigsbunkere, som den svenske kyst er tilsået med. Næste morgen var jeg tidligt afsted, mens det stadig var mørkt. Jeg ville være på stranden mens lyset kom frem. Forhåbentligt ville denne dag byde på lidt mere klart vejr. Jeg forsøgte at tage nogle billeder mens det lysnede, men det lykkedes først med nedenstående billede. Efterhånden blev jeg indhentet af Erik, Roger og Henrik og vi fortsatte sammen. Poul så vi ikke mere den dag, han var blevet og sovet længe.

Morgensol og blå himmel for en kort stund

Resten af dagen bød på lækker kystvandring blandet mellem strand, små stier og vinterlukkede små hyggelige kystbyer. I Skillinge havde den lille købmand åbent og byens café bød på kager og kaffe. Vi fortsatte langs kysten forbi den udstillet propel på en gammel B-17 bombefly fra anden verdenskrig. Ved siden af stod der et lille skilt, der fortalte historien om flyet, der var blevet rat over Berlin. Besætningen kæmpede med flyet indtil de så den svenske kyst, hvor alle på nær to sprang ud. Nogen druknede andre reddede sig i land. De sidste to af besætningen forsøgte at nødlande flyet. De døde begge under forsøget. Jeg holder meget af sådanne små historiske fortællinger, der lige minder en om det store billede, hvilket betyder at nogle af ens små problemer synes fuldstændige irrelevante.

Skt. Nicolai Pilgrims kapel undervejs

Senere på dagen når vi frem til Simrishamn, som er Sveriges største fiskerihavn. For nogen var det "end off the road", og de drog hjem. Jeg derimod fortsætter gennem byen og nordpå langs kysten, gennem det lille fiskerleje Baskemölla og videre mod Vik. Henunder aften finder jeg et stille sted ikke langt fra stranden, hvor jeg slår mit telt op, og sover en rolig nat til lyden af bølgeskvulp.

Super kontrast farver mellem himmel og hav

Næste morgen går jeg det sidste stykke ind mod Vik, hvor jeg slår mig ned i et lille skur i havnen. Morgenmad med kaffe bliver spist her inden jeg begiver mig ud på stranden og videre nordpå. Stranden er meget stenfyldt, med nedsat tempo til følge, men jeg har ikke travlt og nyder egentligt bare solen, der desperat forsøger at trænge igennem de grå skyer. Jeg nærmer mig stille og roligt nationalparken Stenshuvud, men inden passerer jeg lige et lille kapel dedikeret til den trætte vandrer, jeg tager et lille hvil og kig indenfor.

Fra toppen af Stenhuvud på 96 meter ved Kivik

Oppe på Stenhuvud, som har været et vigtigt punkt for navigation for sejlende før i tiden, nyder jeg udsigten inden jeg går ned mod byen Kivik og endestationen for mig. Inden Kivik passerer jeg et hav af æbleplantager, hvilket vidner om områdets primære "industri". Inden i Kivik når jeg en kop kaffe og en sandwich, mens jeg venter på bussen, der tager mig tilbage til Simrishamn og derfra med toget mod København. Et anbefalelsesværdig stykke kystvandring er slut.

Gå nu ned på grej, bare engang i mellem!

Det er jul, det er cool. Der forventes, at danskerne bruger 7,6 milliarder kroner på julen i år.

Jeg sad her til aften og læste på et friluftforum. Her var der en, der gav det gode råd ”Du må ikke gå ned på grej” til en anden. Den sætning, eller en af art af den, kan du ikke undgå at stifte bekendtskab med, hvis du interesserer dig bare lidt for friluftsliv. Jeg har hørt og læst de ord så mange gange, at jeg skal indrømme, de efterhånden runger hult for mig, og skygger over en mentalitet, som jeg egentligt ikke bryder mig om. Jeg er med på, at ordene som oftest falder som en morsomhed eller i en ironisk sammenhæng, men alligevel, synes jeg, det er blevet en lidt kedelig floskel.

Grunden til det er, at underforstået i sætningen ”Du må ikke gå ned på grej” ligger, som nævnt, en mentalitet, som er potentielt dræbende for kreativiteten i os mennesker. Nemlig, den lidt selvfede forbruger mentalitet, at jeg kan da bare købe mig til succes og gode oplevelser alene ved at have nok ting. En slags ”mere er bedre” attitude. Et andet aspekt, som jeg synes rammer friluftslivet specielt hårdt, er at friluftsliv bliver til en slags implicit konkurrence, hvor vi pinedød konkurrerer om, hvem der har det meste og bedste grej. Vi glemmer lidt, at formålet med vores grej er at bruge det.

Klart nok, vi lever i en tid og et samfund der ikke belønner fejl, derfor har vi også en tendens til ikke at dvæle ved de gange vi har fejlet eller tingene ikke har virket som vi havde planlagt. Faktisk, synes jeg, vi nogen gange er så forhippet på at undgå at fejle, at vi måske helt glemmer, hvad succes er, og hvilken indstilling der kræves for at opnå den fornemmelse en god succes giver.

Et liv levet uden nederlag og succes er, i mine øjne, i fare for at blive et liv, der leves med håndbremsen trukket. Et liv, hvor vi ikke nødvendigvis får udviklet den læring og de historier, vi alle gerne vil videregive til vores efterkommere som en slags mesterlære eller visdom. I stedet bliver læringen ofte, nå det virkede ikke, så køber jeg bare noget nyt.

Thomas Edison var, så vidt jeg ved, ikke noget friluftsmenneske, men han forstod at succes var afhængigt af at lære af sine fejl, og dermed gå ned på grej. Historien fortæller, at han havde over 1.000 fejlslagne forsøg inden lyspæren endelig virkede. Adspurgt senere sagde han, at han ikke havde fejlet en eneste gang, han havde bare fundet 1.000 måder, der ikke virkede efter formålet. Underforstået, at alle de fejlslagne forsøg havde været uundgåelige og helt nødvendige skridt for læring og endelig succes.

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med friluftsliv, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Hvilke historier er det, jeg fortæller til andre, når jeg skal blære mig i kategorien ”sejeste og mest badass historie”? Ofte er det en historie, hvor noget gik skævt. I mine øjne, hersker der ingen tvivl om, at den bedste personlige sejr er den, der var den sværeste at få hevet hjem! Den hvor tingene gik skævt, eller der skete noget jeg var nød til at handle ekstraordinært og kreativt på. 

Vi, og herunder også mig selv, er blevet en flok forbrugere, der køber os til identitet. Vi bruger indkøb til at vise omverden, hvem vi er. Det er der som sådan ikke noget forkert i, så længe vi bevarer kontrollen over forbruget, og husker at materialisme bare er nogle døde ting hjemme i skabet. Vi skal eje vores grej ikke den anden vej rundt. Husk, livet skal leves, der hvor tingene er i bevægelse.

Nemo Nocturne 30 Long Down Sleeping Bag

Jeg har de sidste tre ture, jeg har været på, testet en innovativ ny sovepose fra amerikanske Nemo Equipment, som er et relativt nyt mærke på det danske marked. Tidligere har jeg testet deres Zor liggeunderlag. Du kan læse den test her. Nemo er kendt for deres til tider anderledes og innovative design, denne sovepose har også nogle relativt unikke design egenskaber.

Model foto af soveposen glemte at tage et af mig selv

Nocturne soveposen er deres forsøg på at lave en sovepose med ekstra plads. Nemo siger selv, at den er revolutionær, så langt vil jeg måske ikke gå, men den er i hvertfald et bud på et anderledes design, hvis du søger masser af plads og komfort nede i din sovepose. Nocturne markedsføres specifikt til sidesovere. Hey det er jo mig, så burde den jo være perfekt til mig, ikke? Det vender jeg lige tilbage til senere. Først lidt data på den.

Data

• Temperatur zone er 30 F (deraf navnet), hvilket oversat betyder -1 grad celsius (limit mand).
• Dun er 700 Fill Power med DownTek teknologi (fugt resistante dun).
• Mængde dun er 450 gram.
• Vægt (vejet på min vægt) 993 gram.
• Komprimeret størrelse 5,4 liter.
• Længde på person (jeg er 187 cm) er op til 198 cm.
• Skulder omkreds er 168 cm.
• Hofte omkreds er 152 cm.
• Knæ omkreds er 178 cm. 
• Soveposen er derfor hvad Nemo kalder "spoon" shape.
• Lynlås kun på venstre side, stopper ca. 20 cm fra bunden.

Den unikke facon er meget tydelig

Design

Soveposens design er unikt (så vidt jeg ved). Jeg har aldrig stødt på en sovepose, der er bredere i knæene end i skulderen. Min umiddelbare tanke, inden jeg sov i i den, var det da unægteligt ville skabe nogle unødvendige kuldebroer med alt den plads inden i. Pladsen har dog nogle klare fordele. Du føler dig ikke lukket nede i en sarkofag, så hvis det er noget du hader, så vil du elske Nocturne. Du kan faktisk sidde i skrædderstilling nede i soveposen inden i dit telt. Du kan vende dig nede i soveposen, uden den følger med rundt. Alt sammen fordele, men..... Ja der er et men, som du kan læse mere om under posens performance længere nede.

Designmæssigt er der andre egenskaber der lige skal fremhæves. I Nocturne er der i hætten lavet en indsyet lomme, hvor du kan stikke din jakke ind. Dette skaber en fin hovedpude, som bliver liggende under dit hoved, så du ikke skal jagte din hovedpude i hele teltet fordi, du uforvarende får den skubbet væk i løbet af natten. Super detalje!

Lille lomme til ens ekstra puffy jakke, så den kan bruges som hovepude.

I andre tre sæsoners soveposer har producenten tit lavet en såkaldt nakke krave, så varmen kan holdes ned i soveposen. Nemo har i Nocturne lavet et lille tæppe, som er syet fast ved hovedåbningen. Dermed kan du på kolde nætter trække tæppet ned omkring din hals og hoved for at holde på varmen. Omvendt kan du på varme nætter lade tæppet ligge oven på soveposen, og dermed skabe lidt udluftning. Det virker okay, men jeg skal indrømme, at jeg finder det lidt overflødigt. En krave, jeg havde kunne stramme eller løsne, som du typisk finder i tre sæsoners poser, havde virket lige så godt for mig.

Helt på ydersiden oppe mod hovedet er der indsyet en lille lomme med lynlås til eventuelle småting eller værdisager, du gerne vil kunne finde i løbet af natten, Jeg bruger ikke sådanne "ekstra" lommer, i stedet stikker jeg bare de ting ned i min sko eller anden stuffpose.

Soveposens footbox er syet med et vandtæt åndbart nylon, der beskytter enden mod fugt fra teltvægge eller anden overførsel af fugt. Fyldet i Nocturne er 450 gram 700 fill power fugt resistente dun, her er jeg lidt på vippen. På den ene side er det fint til formålet, på den anden side synes jeg måske, at kvaliteten på dunene godt kunne have været lidt højere. Det er efterhånden "normen" med minimum 800 fill power i high end soveposer. Havde Nemo valgt dette kunne de have barberet måske 100 gram af den samlede vægt og vundet nogle grader på minimum temperaturen. Slutteligt vil jeg nævne, at den indvendige nylon foring føles meget blød og behagelig næsten som silke, selv mod den bare hud.

Det lille tæppe foran hovedåbningen i stedet for nakke krave.

Performance

Jeg har sovet ti nætter i den under temperatur fra meget fugtige 8-9 grader til en stjerneklar nat, hvor temperaturen faldt til omkring 2-3 grader. Dette er inden for soveposens rating. Personligt er jeg en frossenpind. Jeg sørger derfor altid for at være mæt, være fyldt med nogle kulhydrater, have tisset af og benytte et underlag der passer til forholdene. 

Alt den plads i Nocturne kræver ekstra energi til at varme den op, så hvis du er en "frossenpind", som mig, så skal du lægge nogen grader til temperatur ratingen. Jeg måtte tage hue og dun jakke på for at holde varmen på en 4-5 grader celsius kold nat. Så meget frossenpind plejer jeg ikke at være i lignende soveposer. Andre, der sover mere varmt end mig, vil sikkert ikke opleve det som et problem. Når det er sagt, så er pladsen dejlig i andre henseender. Fedt at kunne sidde i skrædderstilling og læse på mørke aftener, eller sidde og lave en kop varmt et eller andet uden det bliver akavet fordi dine ben skal være strakte. Stort plus på den konto.

Lomme med lynlås til småtingene ud vil holde styr på

Jeg sloges lidt med nakke tæppet for at få det til at lukke af. Personligt ville jeg foretrække en krave i soveposen. Ydermere oplevede jeg ikke hætten, som helt fyldstgørende, den virker fint, men sammenholdt med tæppet kunne jeg ikke få lukket helt ned, så varmen ikke sivede ud. Derimod var lommen til "puden" en vinder, hver sovepose skulle have sådan en lomme. Kopier - kopier for fanden!

Opsummering

Det er en lækker sovepose, som jeg tror mange vil finde rigtig god. Den lever helt op til hvad en moderne sovepose skal kunne, og har endda mange gode ekstra plusser i dens design. Thumbs up til Nemo for at prøve og tage chancen ved at lave noget anderledes end det sædvanlige.

Til letvægtsvandring og mit brug skal jeg indrømme, at jeg ville kigge efter lettere modeller med bedre kvalitet dun i dem. Vægt og varme forholdet i den kunne være bedre. På den anden side kan det jo være at du netop er på udkig efter en sovepose, der har de særegenskaber som Nemo Nocturne tilbyder.

Vind min test model

Efter aftale med STM Sport, som er Nemos danske importør, har du hermed chancen for at vinde den sovepose jeg har haft til test. Det er en Nemo Nocturne 30 model long. For at deltage skal du såmænd bare kommentere på dette blogindlæg ved at skrive lidt om, hvad du skal bruge soveposen til og hvilke andet Nemo udstyr, du synes er interessant. Søndag den 14 december kl. 21 vil random.org udpege en vinder blandt indlægene. Skulle du være den heldige, så har du tre dage til at kontakte mig ellers udpeges en ny vinder. Du har ikke nogen rettigheder i forhold til hverken mig eller STM Sport i forbindelse med reklamation eller andet på soveposen, når du har modtaget den. Du har mit gentlemands ord på, at den var hel da den blev sendt.