Merrel Grassbow Sport GTX Trail sko

Dem, der kender mig og følger denne blog, ved at jeg i gennem flere år trofast har gået med Inov-8 sko. Først i deres Terroc 330 model indtil de ændrede på den, og gjorde den smallere i snuden. Dernæst har jeg gået i deres Roclite 295 model, men den ændrede de også på, og ingen af ændringerne er til min smag.

Hallandsleden med Merrel Grassbow trailsko

Efter jeg kom hjem fra 3 uger på Applachian Trail i august var mine Inov-8 295'ere næsten slidt ned, og jagten gik derfor ind på nogle nye trailsko til at overtage deres rolle. Jeg bruger en størrelse 47, og med mindre sko er meget smalle (typisk fransk eller italiensk), passer mine fødder ofte direkte ned i dem uden problemer. Ihvertfald til dagligdags brug. God til dagligdags brug er bare ikke altid nok, når jeg kan finde på at straffe mine fødder ved at gå op til 40 km på dem, hver dag i flere dage på en vandretur. I sådanne tilfælde kræves lidt ekstra af både kroppen og skoen. I min søgen læser eller lytter man gerne til hvad andre gør. Heldige mig! For en af de personer, jeg kender, er Lars Bukkehave, som er en af danmarks førende Adventure Racers og lærer på Gerlev Idrætshøjskole. Han pegede mig i retning af Merrel, og nævnte for mig, at jeg lige skulle skrive en mail til PR manageren hos Bonvita (Merrel importør). De savnede sikkert en person, der gerne ville teste nogle af Merrels nye trailsko på længere letvægtsvandreture.

Lige fra kassen og på foden

Lars vilje be done og efter kort email korrespondance med Nanna hos Bonvita landede der en pakke hjemme hos mig med et par Merrel Grassbow Sport GTX Trailsko i en fed orange farve. Jeg valgte dem selv ud fra tanker omkring sæson og de kommende ture, jeg havde planlagt. Her virkede Grassbow modellen, som et oplagt valg til Hallandsledens 100 kilometer og Österlenledens 80 kilometer her til november. De blev straks prøvet på, og umiddelbart derefter taget i brug på deres første, af mange flere ture med hunden ned til Esrumsø. Jeg går normalt ikke i sko med membran, da jeg ofte synes de varmer for meget om fusserne. Jeg anerkender dog, at membraner er brugbare, hvis det er koldt og vådt. Mit problem er bare ofte at, der hvor jeg går kan være så vådt at våde fødder er givet ligegyldigt hvad fodtøj jeg har på. I sådanne tilfælde foretrækker jeg egentligt hurtigtørrende sko, hvor vandet hurtigt løber ud igen. Dette er sjældent tilfældet på membran sko. Nu har Grassbow modellen en goretex membran og den skal selvfølgelig tetstes når nu den alligevel er der.

Vandtætte!

Design

Skoen er, i følge Merrel, lavet i et ultra åndbart stof der udlufter godt, og en GRIP sål der har så meget friktionsmodstand, at den lader dig glide henover bjerge. Sålen er lavet med 3,5 mm forhøjninger i et M-Select mønster, hvad det så end betyder, men man må gå ud fra, at Merrel har tænkt over, hvorledes mønster er lavet i forhold til at kunne stå fast på forskellige underlag. Merrel angiver ikke, om noget underlag er bedre end et andet for Grassbow modellen.

Min fod og hæl holdes godt på plads i dem, hvilket var en positiv overraskelse, da de umiddelbart føles stivere i yderstoffet end, hvad jeg er vant til fra mine andre vandresko. Jeg troede dermed ikke de ville slutte så tæt på foden. Grassbow modellen har derudover flere "high tech" design egenskaber, de fleste, tror jeg, er mere gimmicks end reel værdi for brugeren, der bare ønsker et par gode lette sko til at vandre i. Jeg vil dog lige slå et slag for forstærkningerne omkring hælen og snuden, de fungerer rigtig godt, der er ingen tvivl om de giver skoen en bedre holdbarhed på den lange bane.

Membranen i skoen er stadig vandtæt efter ca. 200 km, dette skyldes nok i høj grad, at den indendige foring ikke gnider mod min fod nogen steder i skoen. Min fod passer godt i skoen og jeg oplever ingen vabler eller anden irritation under brug. En anden god design egenskab er pløsen, denne er en smule oppustet, så den lukker bedre af uden dog at irritere vristen. Dette skule eftersigende giver bedre vandtæthed og holde ral og skidt ude af skoen. 

Størrelse 47 med mudder på efter samlet ca. 200 kilometer

Performance

Jeg har gået sammenlagt 100 kilometer blandet terræn på Hallandsleden, samt 80 kilometer blandet terræn herunder stenet strand på Österlenleden. Derudover har de været brugt i undervisnings situationer i skov i Danmark og gået 30+ ture med hunden i mit lokalområde omkring Esrumsø. De trænger til en lille ydre vask, men derudover ser de stadig meget pæne ud, og skoen er ikke nævneværdigt slidt, hverken på sål eller ydre. De er også stadig vandtætte, så membranen i foringen er heller ikke slidt i stykker endnu.

Sålen er god, du står godt fast på de fleste underlag af våde blade og mudret jord. Selv på våde sten og for så vidt tørre sten er friktionen stadig god. Mit problem desværre, med den ellers udmærkede sål, er bare at jeg har tidligere oplevet bedre. Mine fødder og jeg er dermed vant til at stole på at min fod kan få "fat" i et underlag, og her må jeg indrømme, at der kommer Grassbow til kort nogengange og min fod gled, hvor jeg ellers ville have forventet at stå fast. Sålen giver dog god affjedring og den føles fleksibel. Jeg følte stadig, jeg havde god kontakt med underlaget i gennem sålen, og dermed god balance når jeg bevægede mig.

Jeg binder sjældent mine sko stramt, men selv med stramme snørebånd var volumen i skoen god. Mine fødder er lidt brede, men jeg havde stadig plads til at vrikke med tæerne. Hælen sluttede tæt og min fod gled ikke rundt i skoen. Grassbow fremstår som en godt designet og stabil let sko.

Den orange farve passer godt til efterår farverne, den kan fås i andre farver

Opsummering

Jeg kan virkelig godt lide skoen til tre sæsoners brug (efterår, vinter og forår) . Den passer mig godt i formen. Det mindre opstød omkring sålens friktion er til at leve med, jeg fornemmer, at jeg med tid vil vænne mig til skoens anderledeshed i forhold til tidligere skomodeller, jeg har brugt. Den ultimative thumbs up må være, at jeg beholder skoen og påtænker at fortsat bruge den henover vinter og forår. 

Den får hermed min anbefaling og fire snørebånd ud af fem mulige! Hvis du spørger mig til foråret ,når der er endnu flere kilometer på dem, så er det måske endda fem ud af fem.

Hallandsleden, 100 km fra Kungsbacka til Varberg

Jeg har tidligere gået med Roger Brown på Hallandsleden, se dette link. Jeg havde derfor udset mig et nyt stykke af Hallandsleden, for at kunne fortsætte min mission om at vandre de stykker af nordsøstien, der indenfor nem rækkevidde. Denne vandring ville være min første siden hjemkomsten fra mine tre uger på Applachian Trail i New England. En blogpost, som gerne snart skulle være online.

Fra Kungsbacka i nord til Varberg midt i Halland er der lidt mere end 100 kilometer. De to nordlige kort jeg skulle bruge kan downloades her.

Kort 1.
Kort 2.

Jeg havde begge kort på min telefon, samt tilkøbt de nødvendige 1:50000 kort på Viewranger app. Det fungerer perfekt til kortere ture, hvor strøm til telefonen ikke er et stort problem. Ruten var velmarkeret med nye markeringer, så navigation var slet ikke noget problem undervejs.

Jeg tog hjemmefra sent fredag aften, og ankom til Kungsbacka omkring kl. 22. Jeg gik de ca. 5-6 km, der er fra stationen, hvor unge mennesker var fest klare, ud til den lille by Hjälm, hvor jeg stødte til Hallandsleden og et shelter ved søen, som jeg overnattede i den nat.

Morgen den 1. dag med Fusion 50 rygsæk fra Six Moons Design

Vejret de to første dage var generelt grå med grå på. Masser af lavtliggende dis grundet den relativt store varme for november måned.

Mystiske sten sat på stort åbent område. Disen er meget tydelig.

Solen kom en smule frem i løbet af de to første dage. På et længere stykke af ruten, havde en venlig sjæl opstillet en række forskellige figurer, som biddrog til, at man gik og tænkte gad vide, hvad den næste er.

Sol og havenisse ved markeret sten.

En af de ting jeg godt kan lide ved at vandre i Sverige er de mange søer, der passeres i løbet af en typisk vandre dag.

Tidlig morgen på dag 2, med udsigt over Hornsjön.

Det er nogengange underlige ting folk i Sverige og Danmark, for den sags skyld efterlader i på deres jord.

Gammel brand og redningsbil efterladt på mark.

Undervejs på turen eksperimenterede jeg lidt med noget video, og det kom der følgende ud af.

Den sidste dag regnede det kraftigt fra morgenstunden, og hele vejen ind til Varberg. Jeg snød dog lidt og tog bussen de sidste 16 km. Ruten her var alligevel lidt kedelig, og jeg havde allerede gået over 100 km på tre dage.