onsdag den 30. juli 2014

Warrior Hike og Applachian Trail

Warrior HIke logo.

I morgen flyver jeg til Boston, for derefter at flyve videre til Rutland i Vermont. Derinde skal jeg linke op med 10 amerikanske krigsveteraner, som har gået på Applachian Trail siden den 18. marts. De er en del af et projekt der hedder Warrior Hike. Projektet handler om at gå krigen af sig og blev startet sidste år af en tidligere US Marine kaptajn ved navn Sean Gobin. Jeg har, som nogen måske ved, netop afsluttet min Master med et speciale omkring netop krigsveteraner. Specialet hedder "Ingen Efterladt - et feltstudie af danske krigsveteraners erfaringer med friluftsliv". Det kan downloades her, hvis man skulle være interesseret i at læse det. 

Applachian Trail ruten.
Jeg skal i tre uger være en del af projektet mens vi går fra Vermont til Maine langs Applachian Trail. Denne del af ruten regnes blandt den smukkeste og hårdeste. Vi skal feks. igennem White Mountains i New Hampshire. Der er flere grunde til min deltagelse, som den eneste "outsider" indtil nu.

  • Jeg er selv veteran.
  • Kan jeg starte et lignende projekt op i Danmark og måske resten af Skandinavien.
  • Danne grundlag for en videnskabelig artikel der sammenligner mit eget speciale, med de observationer jeg gør undervejs hos de amerikanske veteraner.
  • Det er et mega fedt sted at vandre, som jeg har drømt om i mange år.
  • Giver mig en mulighed for at hilse på de flinke fyre hos Hyperlite Mountain Gear, da de holder til i Maine.

Jeg ser meget frem til turen, som bliver spændende på så mange måder. Slutteligt lidt om det udstyr jeg tager med. Jeg vil ikke nævne det hele men her er det mest essentielle hvor noget er nyt til denne tur.

Alt mit udstyr jeg skal have med.

  • Hyperlite Mountain Gear 55 liter Windrider rygsæk
  • Pacerpoles vandrestave
  • Trail Designs Caldera Cone med sprit stove og backup i form af esbit tabletter
  • 900 ml Evernew gryde og 450 ml Evernew kop
  • Canon G16 Powershot med Velbon ultralight stativ
  • Hjemmelavet kit til "Bear Hang" af madpose
  • Madpose er en stor OPSAK og en Hyperlite Mountain Gear jumbo stuff sack læsset med 5 dages mad hjemmefra.
  • Fenix LD02 lampe
  • Sawyer Mini vandrensnings system
  • Tarptent Notch
  • Nemo Zor Pad
  • Hyperlite Mountain Gear stuff sack pillow
  • Montbell Downhugger 900 #5 sovepose
  • Inov8 Roclite 295 sko
  • Anker 10.000 mHa External Battery
  • Samsung S4 med downloadet Viewranger app og kort over Applachian Trail
  • Papirkort over White Mountains og AT Guide fra David Miller
  • Garmin Fenix ur til backup navigering
  • Kindle til læsning
  • Diverse tøj kan skimtes på billedet. Berghaus Mount Asgaard smock, Montbell Ex-light dunjakke og Golite Visor. 
  • Derudover PHD Ultralight merino sokker, Montane Featherlite pants, Golite Mesa shorts, Golite merino LS trøje, Aclima merino SS trøje, Aclima merino boxers, hue, buff, handsker, Westcomb wind hoody, ULA Rain kilt, Dirty Girl gaiters.

Jeg skal forsøge at opdatere både min personlige og Backpackinglights facebook profil undervejs, så følg mig der hvis du har lyst, ellers kommer der en fuld rapport når jeg engang kommer hjem igen.




tirsdag den 29. juli 2014

Gendarmstien

"Yours truly" kigger fra Broagerland over på Dybbøl Banke. I 1864 var det tyske kanoner i stedet.

Gendarm stammer fra fransk og betyder egentligt "mænd uden våben". Oprindeligt var de elitesoldater og livvagter for den franske konge, i Danmark var de mere politifolk og toldere. Deres opgave var at patruljere den danske grænse og give bistand til toldembedsfolkene, hvilket de gjorde fra 1839 til 1959. I 1920 ved genforeningen var grænsen til Tyskland fastlagt og gendarmerne patruljerede grænsen fra Vadehavet i vest til Als sydspids i øst. i 1959 overgik grænsekontrollen til politiet og gendarmkorpset blev nedlagt. I dag kan du gå gendarmstien fra Padborg til Høruphav på Als i alt ca. 74 km langs en smuk del af Danmarks kyst. Der ligger masser af information og kort online på diverse offentlige hjemmesider fra områdets kommuner. Bare lav en google søgning.

Gendarm ca. 1930-1940
Jeg sprang af toget i Padborg i bagende solskin efter ca. 5 timers rejse med tog, tog, bus og tog. Jeg havde for 70 kroner i mer-billetpris siddet på DSB 1st og nydt gratis kaffe og ostemadder ad libitum. Jeg havde endda hugget et par af deres "Espresso kopper" hvilket jeg senere skulle blive glad for, da jeg havde, viste det sig, glemt min egen kop derhjemme. Noget skal man jo glemme.

Hærvejen eller Oksevejen, her set på ind ind i Tyskland, krydses også.

Efter at have spændt skoene og rygsækken ordentligt begav jeg mig sydpå mod grænsen og starten på gendarmstien. Tydelige skilte fører en frem, men alligevel lykkedes det mig at gå 500 meter ind i Tyskland ,inden jeg indså, at jeg skulle den anden vej. En god start er halvt fuldendt siger man, så jeg var åbenbart meget langt hjemmefra og ikke en god begyndelse. Selve stien snor sig gennem skov og landbrugsland ud mod Flensborg Fjord. Jeg passerede i gennem grænseovergangen ved Kruså komplet med sex-shop og andre "traditionelle" danske forretninger.

Overblik over ruten
Ligeefter kommer man ind i Kollundskov og efter få kilometer rammes kysten med fin udsigt til Flensburg og en bar røv, da lige netop denne del af kysten åbenbart benyttes af nudister, men hey jeg er en fri sjæl og nyder gerne en nøgen kvindenumse, selvom sådan nogen var i klart mindretal. Kollundskov er i øvrigt meget kuperet.

Udsigt over Flenburg Fjord fra Kollundskov.

Derefter går ruten op mod og igennem Kollund og langs Kollund strand. Det var meget varmt, og jeg benyttede lejligheden til at svale mig i bølgerne sammen med en masse andre. Ved Sønderhav spiser jeg mig en is mens jeg kigger ud på de to små øer lige ud for kysten. Der går en lille færge, og kort overvejer jeg at tage ud og gå rundt om den store af dem. Jeg ved nemlig, der er en sti hele vejen rundt. Øerne hedder store og lille Okseø. Et sagn fortæller, at de er skabt af ler, der faldt fra en Jættes sko. En anden historie fortæller at Margrethe d. 1 døde af sygdom på lille Okseø, efter hun var på vej hjem fra fredsforhandlinger i Flensburg i 1412.

Store og Lille Okseø

Jeg havde fra starten ikke tænkt mig at gå så forfærdeligt langt denne dag, men, som altid for mig, gik det jo fint fremad i et godt tempo. Før jeg fik set mig om, var jeg i nærheden af Gråsten, og klokken var omkring 19. Frysetørret eller finde en cafe at spise på blev pludseligt et valg, og det var et nemt valg. Kan derfor anbefale cafe Feodoera i Gråstens pasta med laks og en kold Fuglsang Nightinggale fadøl. Den aften blev der stealth campet i en lille skov nord for marinaen i Egernssund efter ca. 31 kilometer effektiv vandring på gendarmstien med en 2-3 kilometer afstikker til cafebesøg i Gråsten havn.

Aftensol over Gråsten og Egernsund.

Næste morgen søgte jeg ned mod kysten, og fyldte vand på ved marinaen, og fortsatte østpå. Udsigtspunktet på Rendbjerg blev brugt til første stop med morgenmad og kaffe. Flot sol og dejlig udsigt over fjorden med sejlskibe og et enkelt stort pram der blev skubbet afsted.

Stubrest på stranden.

Derefter går ruten forbi Broager og sydpå hvor resterne af en storindustri kan opleves. Hele området husede en meget stor teglværksindustri med 8 af slagsen i hele området ved Iller strand. Informationstavler langs ruten fortæller mange historier omkring, hvem der ejede dem, og hvordan forholdene var i området. Meget interessant.

Eventyrskov ved Kragesand.

Efter Brunsnæs går det igen øst på. Her er ruten småkedelig, der er en del asfalt og grusveje langs store gårde. Det var også mega varmt og ikke meget vind rørte sig gennem de levende hegn langs vejene. Ved Kragesand holdt jeg en længere pause. Min højre fod havde udviklet en lille vabel lige i trædepuden. Det er heldigvis ikke så tit jeg får vabler, og det eneste jeg kan pege på, som var anderledes var de nye PHD Ultralight strømper jeg havde på, men jeg tror nu bare det var "bad luck" og ikke sokkens skyld, for min anden fod var rigtig godt kørende.

Disse små fyrtårne står langs hele kysten.

I Kobbelskoven standsede jeg, for at spise en frokost bestående af den frysetørret jeg ikke havde konsumeret dagen før. Stoppet blev til tre timer, for jeg lå en i en smuk lysning lige ved skrænten til vandet, og livet var bare godt. Til sidst overvejet jeg endda at blive natten over, men klokken var kun 16 og der var mange timers lys tilbage. Foden var også bedre, så jeg traskede videre nordpå mod Dynt Hovede og Gratelund, hvorfra der er den smukkeste udsigt til Sønderborg og Dybbøl Banke, hvor Dannebrog tydeligt vejede og møllen skimtes i det fjerne.

Tarptent Notch og Hyperlite rygsæk i solnedgang på Dybbøl Banke

Preusserne synes også udsigten mod Dybbøl var god dengang i 1864. Området var perfekt til placering af kanon batterier, der kunne sønderskyde de danske skanser omkring Dybbøl. Specielt skanse 1 og 2 var nemme at ramme (se senere billede af skanse to), og grundet deres lave placering på Dybbøl Banke kunne de ikke returnere ilden.Jeg fortsatte ind mod Vemmingbund hvor jeg spiste en meget velfortjent is ved stranden. Derefter vandrede jeg de sidste tre kilometer mod en primitivlejrplads på Dybbøl Banke, hvilket ville betyde jeg næste morgen kunne være ved Dybbøl Mølle når flaget gik til tops klokken 8, man er vel tidligere soldat og sergentelev i netop Sønderborg, og går derfor lidt op i sådan noget.

Skanse to på Dybbøl Banke med udsigt over til Broagerland.

Aftenen og natten var ekstrem lummer og endelig kom der lidt regn for at tage toppen af varmen, selvom det ikke var meget. Jeg var afsted tidligt, og vandrede rundt på Dybbøl Banke. Det er altid interessant at følge historien, og den 18. april 1864 er stadig en dato, der fylder meget i dansk selvforståelse. I dag kan man se tragisk og bedrevidende på placeringen af skanserne, og hvordan den danske regering selv bar en stor del af skylden for krigen, men for de enkelte mænd i skanserne har det været noget helt andet. Der er mange mindesmærker både for danskere men også for preusserne. 

Dybbøl Mølle om morgenen inden flaget blev hejst.

Faktisk havde de opstillet et sejrsmonument, som efter genforeneningen i 1920 fik lov til at blive stående. Formodede modstandsfolk sprængte det i luften efter 2. verdenskrig, det kan man så mene om hvad man vil, men faktum er, at vi fik på munden dengang i 1864. Ikke kun ved stormen på Dybbøl hvor tabene var omkring 1400 mand, men også ved slaget om Als, som var senere d. 29. juni da preusserne satte over Als sund og overraskede den 12.000 mand store danske styrke på Als. Her mistede vi omkring 3000 mand på få timer, ikke vores mest stolte øjeblik i krigshistorien.

Så kom Dannebrog også op over Dybbøl Mølle

Efter morgenmad og en snak med de to mand der hejste Dannebrog (to gange fordi de klumrede i linen, men jeg lovede ikke at sige noget) fortsatte jeg mod Sønderborg by. Jeg krydsede over Christian d. X bro ved Als sund og fortsatte langs havnen, forbi Sønderborg slot og ud mod marinaen. Det regnede sådan on and off. Det ene øjeblik varmt og bagende sol, det næste væltede en ordentligt skylle ned over en, for der igen at blive bagt af sol.

Høruphav komplet med lille gendarmhus og mannequin.
Resten af turen var relativt hurtig gået gennem skov og kyst. Da jeg nåede Høruphav glædede jeg mig lidt over, at man havde et lille gendarmhus, som var komplet med mannequin og udstyr. Eneste minus er bussen stort set ikke kører om lørdagen så langt ude på landet. Jeg tror dog nok, jeg satte ny personlig rekord, da jeg på femte tommel blev samlet op af en flink dame, der tog mig ind til stationen i Sønderborg. Jeg må have set til forladelig ud. Jeg var lige i tid til at nå en hurtigt etagevask på toilettet, inden toget kørte, så resten af tog passagerne kunne holde mig ud på rejsen hjem til Nødebo.

Lidt grej observationer:

Nemo Zor Pad regular.

Stadig tilfreds med den. Ligger forbavsende komfortabelt når man tænker på tykkelsen. Fylder lige for meget i rygsækken. Jeg tror den korte version vil være bedre til mig på sådanne ture som denne. Stort plus er den føles ikke klistrende at sove på, selvom man kun ligger i underbukser med soveposen på som tæppe. Den kommer med til USA.

Hyperlite Mountain Gear Windrider 55 liter version.

Har nu brugt den on and off i halvandet år. Stadig komfortabel og stor nok til at jeg kan bo i den med mad til omkring en uges tid. Den kommer med til USA.

PHD Ultralight Merino korte sokker.

Sidder godt og omsluttende på foden. Føltes lidt kunstige og jeg synes de var lidt varme. Kæmpe minus var en vabel på den ene fod. På den anden side var den anden fod slet ikke tapet, det plejer den ellers at være. De kommer med til USA, men tager et par Defeet Wooleators med for en sikkerheds skyld.

Tarptent Notch.

Efter at have brugt Moment i flere år, var det her min første tur med Notch, som groft sagt er et Moment uden buestang. Det skal sættes med vandrestave i stedet. Meget tilfreds med det, enormt nemt at sætte op og et ekstra plus i varmen var muligheden for helt at åben siderne op på det. Det kommer helt sikkert med til USA og mange ture i fremtiden.

Ps. Har nu et brugt Moment DW (Mesh) til salg, så send en mail hvis interesseret.

Montbell Downhugger 900 #5 sovepose.

Var glad for den kan lynes op og kun bruges som tæppe ellers var jeg død i varmen. Stadig tilfreds med den. Den fylder og vejer ikke meget. Den kommer med til USA.

mandag den 14. juli 2014

First look Nemo Zor 20R selvoppusteligt underlag

Nemo Zor 20R Pad på vægten
Nemo er, i Danmark, et relativt ukendt mærke, der stammer fra USA. Firmaet begyndte i 2002 at lave nye telt designs hvor teltets stænger skulle pustes op. I dag er Nemo en etableret virksomhed der primært laver telte, soveposer og liggeunderlag. Nemo har vundet flere priser bl.a. Backpackers Editors Choice 2013 Award for deres Nocturne soveposer.

Jeg har været så heldig at få tilsendt en Nemo Zor 20R Pad fra den danske importør STM Sport A/S til test henover sommer og efteråret. Lige nu har jeg sovet seks nætter på underlaget, og tænkte derfor jeg ville give udtryk for mine første indtryk med Zor'en. Ikke at forveksle med Zorglub fra Splint & Co.

Nemo siger selv om underlaget at det er "ultralight to the core". De ville lave det letteste selvoppustelige underlag uden at gå på kompromis med liggekomfort, holdbarhed og tre sæsoners brug. For at kunne gøre dette har Nemo lavet to innovative løsninger. 

Skumkernen er skåret både horisontalt og vertikalt, som billedet angiver. Dette eliminerer ekstra vægt men beholder komfort og isolering. Derudover udviklede de et nyt ydrestof kaldet Airlock Elite. Stoffet holder luftæt selv under stort pres grundet dets multilags laminerede design der holdes sammen af plastic svejsede sømme. Det lyder alt sammen meget godt, men jeg er pragmatiker så selvom det lyder fancy, så er jeg mere interesseret i, hvordan det virker, og om det virker efter hensigten.


Lidt data på Nemo Zor 20R:

Vægten angives af Nemo til 405 gram, mit vejer 406 gram på vægten, hvilket inkluderer en lille rem til at holde på det, det må derfor siges at være korrekt angivet. Formen er mummy, hvilket betyder det er smallere i bunden. Det er 51 cm bredt i toppen, 183 cm langt og 2,5 cm tykt. Sammenpakket fylder det 20 cm x 10 cm. Nemo vælger at opgive en temperatur zone som hedder -3 grader til -9 grader. De vælger bevidst ikke at opgive en decideret R værdi fordi, som de siger, R værdi målinger er ikke tilstrækkeligt standardiserede til at være andet end retningsgivende alligevel. Min erfaring med underlag af denne type og tykkelse fortæller mig at -9 nok er lige "happy" nok, men jeg betvivler ikke underlagets duelighed til tre sæsoner hvilket betyder lige omkring minus grader, som det også er markedsført som.

Underlaget har som sagt været brugt tre nætter indtil nu. Jeg var allerede positivt stemt ved modtagelsen. Materialerne er kvalitet, produktet fremstår som godt designet og produceret uden defekter. Jeg rullede det ud og åbnede ventilen, hvorefter jeg lod det ligge under sengen natten over for at den langsomt kunne puste sig selv op. Om morgenen pustede jeg det manuelt helt op med 1-2 indblæsninger og lukkede ventilen. Det er min erfaring at underlag i starten skal have lang tid til at udfolde sin kerne, der har været sammenmast siden produktionen. Når jeg ikke bruger det opbevarer jeg det under min seng med åben ventil. Så det er udfoldet helt og kan "ånde". Dette gælder forøvrigt for alle mine underlag.

Silikone mønster på undersiden
Dem, der kender mig, ved jeg gerne ofrer lidt ekstra vægt på underlaget for at ligge godt, man er vel blevet lidt gammel og magelig. Jeg var derfor lidt betænkelig ved Zor'ns kun 2,5 cm tykkelse, læg her til at jeg sover på siden, jeg forudså derfor, at jeg ville flytte mig fra side til side efterhånden, som min hofte blev "knust" af den tynde skumkerne i underlaget. Min tvivl blev gjort til skamme. Jeg sov fint uden problemer alle tre nætter. Zor underlaget er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg nogen sinde har ligget på. En anden design detalje jeg godt kan lide er de silikone striber som Nemo har lavet et mønster af på undersiden af underlaget, de sørger for det ikke glider rundt på feks. en nylon bund i løbet af natten, og de virker. 

Bottom line er, indtil nu er jeg så tilfreds, at underlaget kommer med på min næste 3 dages tur, og hvis jeg stadig er glad, så kommer det også med på min tre ugers vandretur langs Appalachian Trail til august. Hvorpå en mere udførlig anmeldelse følger til efteråret.