søndag den 22. april 2012

Er du en Fasthiker?

Jeg kigger ud over Jammerbugten, taget af NielsenBrown Outdoors

I USA florer udtrykket ”Fasthiker” eller "Fastpacker", som beskriver en person der vil gå langt, lettere og hurtigt. Egentligt handler det ikke om at gå  hurtigt i bogstaveligste forstand, men mere om at nå langt i løbet af dagen.

Skulle man beskrive det med en formel, så hedder den Distance = Hastighed * Tid, hvor distance måles i kilometer, hastighed måles i kilometer i timen og tid er i timer. Et eksempel kunne være, hvis jeg vil gå 40 kilometer i løbet af dagen, hvilket ikke er urealistisk. Ja, så skal jeg enten gå 4 km/t i 10 timer eller 2 km/t i 20 timer…. Eller en eller anden variation deraf. Dette forudsætter selvfølgelig jeg er fysisk i stand til at gå 40 kilometer, men det er jo en helt anden blogpost. 

Præmissen for Fasthiking er lysten til, at gå langt, følelsen af at bevæge sig, både fysisk og mentalt. Holy Smokes, det er jo lige mig. Jeg kan lide at gå, se nye ting og også den fysiske udfordring. Fasthiking er i mine øjne, tanken om at fastsætte sig et mål, og hele tiden bevæge mig fremad mod det, effektivt og enkelt. Hvordan gør jeg så det?

Jeg starter tidligt om morgenen, gerne før det bliver lyst. Specielt når det er koldt, nyder jeg at være hurtigt ude af fjerene, og i gang, dermed har jeg hurtigt varmen igen. Hvis man ikke har prøvet at være på sporet inden solopgang før, så er det en stor oplevelse at være med når naturen vågner. Oftest behøver man ikke lys i timen før solopgang.  At være i gang tidligt giver mig også en større fleksibilitet i løbet af dagen, jeg kan snuppe en ”morfar” hvis jeg vil, nyde en udsigt, tage en top eller en afstikker til et interessant sted hvis jeg vil, og stadig nå min fastsatte dags distance.

Jeg er mere effektiv.  Jeg organiserer mig selv og mit grej aftnen før, så det ikke tager mig lang tid at pakke det ned om morgenen. Selv vand til morgenkaffen kan være klargjort aftenen før, så der bare skal tændes for spritblusset, eller hvad man nu bruger. Morgenmad spiser jeg, når jeg har været igang i en time eller to, oftest involverer det dagens anden kop kaffe, noget müesli med vand og skummetmælkspulver, ikke nogen store armbevægelser her. Tit er det mit mål, at jeg skal nå 20 kilometer inden frokost. Jeg går ofte indtil det bliver mørkt, og har måske spist aftensmads på sporet en time eller to inden jeg stopper, slår teltet op, og går til ro.

Jeg bevæger mig fremad og minimerer mine pauser. Tricket ved at bevæge sig langt, er en effektiv og konstant fart.  Du bevæger dig ikke så hurtigt, at du bliver forpustet eller sveder for meget, og derfor skal stoppe hele tiden, for at genopbygge energien. Her kunne undtagelsen snildt være en siesta på en solrig dag, den er guld værd. Modsat så skal du heller ikke gå så langsomt, at man nærmest kan kalde det campering hele dagen. En vandretur er også for mig en fysisk ferie med udfordringer, jeg holder mig derfor i en god fysisk form, for det er en del af et godt velvære ikke kun på vandreturen, men hele livet. En god form betyder også mindre kilo omkring maven, og de skal jo også skal slæbes.

Jeg bruger vandrestave. For mig betyder de, at jeg går længere og hurtigere med mindre energiforbrug. Jeg har ikke noget specifikt tal, for jeg tror det er meget individuelt, men nogen steder nævnes op til 20% mindre energi forbrug, ved at armene hjælper til med at propellere kroppen i fremdrift.

Jeg tager mindre med. Pak let og effektivt, men det har jeg skrevet om i en tidligere blogpost.

Hvad gør du?

Hilsen
Niels